
Blødgøringsanlæg til reduktion af hårdt vand
Blødgøring ved hjælp af ionbytning er en proces, hvor vandets indhold af kalk- og magnesiumsalte ombyttes til natriumsalte. Herved reduceres de gener, der kendetegner hårdt vand. Samtidig forhindres kalkbelægninger, og levetiden på tekniske anlæg og installationer forlænges.
Blødgjort vand anvendes i virksomheder og institutioner til dampkedel- og fjernvarmeanlæg, vaskerier, køletårne, skylleprocesser og vask m.v. Blødt vand giver også bedre vaske- og skylleresultater og minimerer forbruget af sæbe og skyllemidler.
Hvorfor blødgøre vandet?
Blødgøring af vandet er fordelagtigt før en lang række produktions-, vaske- og skylleprocesser. Blødgøring forhindrer kalkbelægninger i f.eks. rør, dampkedler, fjernvarmeanlæg, varmtvandsanlæg, varmevekslere og køletårne. Traditionel brug af kemikalier til binding af kalken kan stort set undgås. Blødgøring kan med andre ord optimere energiudnyttelsen i f.eks. kedler og varmtvandsanlæg og samtidig forlænge levetiden på tekniske anlæg og installationer, herunder rør- og ventilsystemer.

Anvendelse af blødgøringsanlæg

Blødgøring før omvendt osmose
Formation af kalk eller kedelsten kan forårsage omfattende skader på membranerne i et omvendt osmoseanlæg. Ved at forbehandle vandet i et blødgøringsanlæg før det anvendes i omvendt osmoseanlægget, er det med til at forlænge anlæggets levetid og opretholde en sikker drift.

Blødgøring af drikkevand
Grundvandet indeholder en naturlig mængde af kalk og magnesium. For vandforsyninger kan det være relevant at anvende blødgøring for at forhindre kalkdannelse i rørsystemer og VVS-installationer.

Blødgøring af procesvand
Blødgøring af vand, der bruges til skylning, rengøring, køling osv., er en værdifuld investering for at undgå de problemer, som hårdt vand kan forårsage på udstyret. Og det kan også være en miljøvenlig løsning. Eksempelvis på vaskerier, hvor blødt vand reducerer forbruget af vaske- og skyllemiddel, samt sænker energiforbruget.
Se reference fra et vaskeri
Designet til maximal driftsikkerhed
Anlægstypen SMP er specialdesignet til kunder, hvor høj driftssikkerhed er af afgørende betydning.
SMP fås som standard i en Simplex (1-tank), Duplex (2-tank) eller Triplex (3-tank) version. Anlæggene er udstyrede med automatiske luftstyrede kugleventiler af høj pålidelighed og lang holdbarhed. Ventilerne er fejlsikre – ved svigtende el- og luftforsyning er ventilerne lukkede. Opbygningen og rørsystemets udformning giver et lavt tryktab og en deraf følgende energibesparelse.
Download brochuren og læs mere om de mange fordele ved anlægstypen SMP.

Korrosionsbestandige filterbeholdere
Filterbeholderne er udført i stål og er derfor mindre følsomme over for tryksvingninger. Beholderne er overfladebehandlet med polyethylen. Beholderne har således stålets styrke kombineret med kunststoffets stærke korrosionsbestandighed.

Pålidelig ventil
Vores patenterede 5-trinsventil er fremstillet i kunststof af høj kvalitet og med få bevægelige dele. Det giver ventilen lang levetid og minimalt behov for vedligehold.

Rørsystem
Som standard leveres rørsystemet i PVC eller PP som er korrosionsfast og kemikaliebestandig. Rørsystemet kan også leveres i andre plastmaterialer eller rustfrit stål. Stål er et robust materiale, der tåler meget høje temperaturer.

Standard styring
Alle blødgøringsanlæg leveres med en standard PLC-styring. Vores styringer er specialfremstillede og individuelt programmeret af vores egne ingeniører. Den enkle brugergrænseflade gør det let at administrere konfigurationsparametre og overvåge drift og regenerering.

Produktoverblik
Vores produktsortiment omfatter et bredt udvalg af standardanlæg, alle konstrueret og fremstillet på egne fabrikker. Udgangspunktet er vores modulopbyggede standardsystem, der sikrer høj fleksibilitet, høj driftssikkerhed og kort leveringstid. Hver løsning kan tilpasses og bygges i henhold til den specifikke applikation ved at tilpasse valg af materiale, instrumentering og styring - baseret på din og vores kombinerede know-how.
Anlægsbeskrivelse
Standard anlæg er tilgængelige som 1-tank og 2-tank anlæg til kontinurerligt vandforbrug. Hver beholder er udstyret med individuel ventil, hvilket sikrer en høj driftssikkerhed. Salttank medfølger til alle anlægstyper.
Flere af anlægstyperne kan behandle både koldt (max. 35 ˚C) og varmt vand (max. 85˚C). Konstruktionen af anlæggene til varmt vand gør dem endvidere velegnet til sanitære installationer.

Ydelse op til 4,1 m3/h
| Anlægstype: | SM / SG |
| Vandtemperatur: | Koldt eller varmt |
| Rørsystem: | PVC eller rustfri stål AISI 316L |
| Brinemaker: | Nej |

Ydelse op til 30 m3/h
| Anlægstype: | SMPG |
| Vandtemperatur: | Varmt |
| Rørsystem: | Rustfri stål AISI 316L |
| Brinemaker: | Tilvalg |

Ydelse op til 60 m3/h
| Anlægstype: | SMH / SMP |
| Vandtemperatur: | Koldt |
| Rørsystem: | PVC eller PP |
| Brinemaker: | Tilvalg |

Ydelse op til 140 m3/h
| Anlægstype: | STFA |
| Vandtemperatur: | Koldt |
| Rørsystem: | PVC eller PP |
| Brinemaker: | Ja |
Tilvalg – for optimal driftsikkerhed
Brinemaker
Brinemaker er et automatisk system til fremstilling af store mængder saltopløsning (brine), hvilket typisk kræver færre saltpåfyldninger. Samtidig kan der anvendes en billigere salttype. Det er muligt at tilkøbe en brinemaker til de fleste typer blødgøringsanlæg.

Automatisk kvalitetstest
Kvaliteten af det blødgjorte vand kan overvåges af en Testomat, som analyserer vandets resterende hårdhed. Testomaten kan indstilles til en aktuel hårdhedsgrænse. Ved overskridelse af hårdhedsgrænsen udløses en alarm og regeneration igangsættes.

Manuel hårdhedstest
Overvågning af hårdheden kan også udføres manuelt med vores Durognost testsæt. En nem og hurtig løsning til test af den resterende hårdhed efter blødgøring.

Vand- og saltbesparende blødgøring
Regenerering af blødgøringsanlægget udgør en betydelig del af driftsomkostningerne. For at minimere vand- og saltforbruget kan yderligere funktioner overvåge regenereringsvandets kvalitet, genbruge vand fra forskellige regenereringsfaser og optimere saltforbruget.
Med fokus på driftssikkerhed og driftsomkostninger har Odense Universitets Hospital installeret et STFA-blødgøringsanlæg til forskellige vaskezoner.
Anlægstype: STFA 30 duplex
Rørsystem: PVC
Vandtemperatur: 10 °C
Ydelse: 50 m3/h
Blødgøring af varmt vand
I produktionsprocesser er kontinuitet nøglen til at producere produkter af høj kvalitet og bevare driftssikkerheden.
En tysk producent af frysetørret kaffe har installeret et blødgøringsanlæg fra SILHORKO til blødgøring af retur kondensat fra dampkedel.
Anlægstype: SMPG
Rørsystem: AISI 316
Temperatur: 85 °C
Ydelse: 4 m3/h
Salttabletter til blødgøringsanlæg
Kvaliteten af saltet, der bruges til regenerering, kan påvirke blødgøringsanlæggets ydeevne. SILHORKO salttabletter produceres under kontrollerede produktionsforhold og testes i vores egne anlæg. Vores salttabletter er godkendt til applikationer inden for fødevareforarbejdning og indeholder typisk 99,8 % natriumchlorid (min. 99 %).
10 kg
Plastiksæk med håndtag

25 kg
Plastiksæk

1000 kg
Palle med 40 sække (1.000 kg.)

Bestil salt og hårdhedstest
Bestil SILHORKO salttabletter til dit blødgøringsanlæg, samt testsæt til kontrol af hårdheden efter blødgøringsanlægget.
Vi leverer inden for 2-3 hverdage.
Få den optimale blødgøringsløsning
Læs mere om blødgøring og blødgøringsanlæg i denne brochure, hvor vi har samlet alt om driftsikre og kemikaliefrie blødgøringsanlæg.
Udlejning
Har du brug for blødgjort vand i en begrænset periode?
Lej et mobilt vandbehandlingsanlæg fra SILHORKO.

Skal vi hjælpe dig med ren vandbehandling?
Vil du høre mere om vores løsninger og teknologier, så sidder vores team af specialister klar til at hjælpe på:
phone 87 93 83 00

