Pressemeddelelse

Silhorko-Eurowater indgår aftale om at blive købt af Grundfos

Publiceret: 15. Juni 2020 | Kontakt

Det blev i dag offentliggjort, at Grundfos har indgået en aftale om at købe Silhorko-Eurowater og dermed markant styrke sin markedsposition inden for vandbehandling.

Købet er tæt forbundet med Grundfos’ 2025 Strategi om at styrke sin førerposition inden for innovativ vandteknologi, og formål om at pionere løsninger til verdens vand- og klimaudfordringer og dermed generelt forbedre menneskers livskvalitet.

”Silhorko-Eurowater har en dyb forståelse for kundernes behov og en bred portefølje af løsninger og applikationer til vandbehandling. Det vil tilføre ny værdi til vores kunder. Opkøbet vil styrke Grundfos yderligere til at adressere vandudfordringer på en global skala” siger Ulrik Gernow, Group Executive Vice President, CMO, hos Grundfos. Han fortsætter:”Vores fælles værdigrundlag kommer tydeligt til udtryk i et stærkt fokus på bæredygtighed og på kundernes behov. Vi er imponerede af de resultater Silhorko-Eurowater har skabt og de mennesker vi har mødt i processen”.

Når det gælder udvikling og produktion af anlæg til behandling af såvel drikkevand som teknisk vand, har Silhorko-Eurowater gennem årtier været blandt de absolut førende i hele Europa.

Silhorko-Eurowater og Grundfos har mange fælles værdier og ligheder, herunder et skarpt fokus på innovation, bæredygtighed og på at tilbyde løsninger og applikationer af højeste kvalitet og levere værdiforøgende service til kunderne. Også kulturelt matcher de to organisationer hinanden godt, da begge virksomheder er meget kundefokuserede.

”Der findes ikke en bedre køber! Det er med ro i sindet at vi overlader ejerskabet af vores livsværk til Grundfos. Så forbliver det endda på danske hænder. Vi overtog firmaet for godt 17 år siden fra Scherfig familien, som har ejet firmaet siden grundlæggelsen tilbage i 1936. Vi er begejstrede over udsigten til at blive en del af Grundfos-koncernen. Med Grundfos’ globale rækkevidde og tilstedeværelse og vores lange erfaring med at fremstille førsteklasses produkter ser vi store muligheder for at være med til at booste udviklingen af innovative og vandeffektive løsninger til gavn for vores mange kunder” siger administrerende direktør Torben Buhl fra Silhorko-Eurowater.

Ejerskiftet er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne og forventes at blive gennemført i løbet af efteråret 2020.

Yderligere kontakt

GRUNDFOS
 
Peter Trillingsgaard
Group Vice President
Group Communication & Public Affairs
Direkte: +45 87 50 69 00
E-mail: ptrillingsgaard@grundfos.com

SILHORKO-EUROWATER
 
Jens O. Gjerløff
Marketing manager
Direkte: +45 50 60 24 54 
E-mail: jgj.dk@eurowater.com

keyboard_arrow_up