Reference

Renovering af Ganløse Søndre Vandværk

Ganløse Søndre Vandværk har fremtidssikret forsyningen af rent drikkevand til deres godt 500 forbrugere med en komplet opgradering af maskindelen. Den eksisterende vandværksbygning, herunder rentvandstanken, var i rigtig fin stand og er blevet genanvendt i forbindelse med renoveringen. Foruden forsyning til egne forbrugere er vandværket bygget, så det kan klare hele Ganløse med knapt 1300 forbrugere - og stadig har kapacitet til flere.  

De åbne sandfiltre er blevet skiftet ud med to lukkede trykfiltre, fungerende som for- og efterfilter, samt en ny styring. Vandværket er nu fuldautomatisk, hvilket giver minimalt vedligehold og nem drift samtidig med, at produktionen foregår under hensyn til miljøet og grundvandsressourcen. Derfor er der også gjort klar til en løsning, hvor skyllevandet genbruges og bliver til rent drikkevand igen, så der opnås 0 % vandspild i produktionen.

SILHORKO har stået for hele opgaven, herunder design, levering, montering og igangsætning af det nye maskinanlæg samt nedtagning af det eksisterende anlæg.

Reference ID: 119259
Branche: Vandværker
Applikation: Drikkevand

 

Download PDF

Teknisk data

  • Indvinding: 60.000 m³/h
  • Ydelse (max): 40 m³/h

Enheder i anlægget

  • 2 x trykfiltre type TF50 med forkortet svøbhøjde
  • Skylleluftblæser
  • Kompressor
  • Flowmåler

 

Se flere referencer

keyboard_arrow_up