Reference

Moderne vandbehandling sikrer både stabil drift og vandeffektivitet

Hos det ukrainske mejeri Loostdorf, har de fået designet og installeret et moderne vandbehandlingsanlæg af Silhorko-Eurowater. Anlægget reducerer både vand- og energiforbruget uden at gå på kompromis med driftsikkerheden.

Loostdorf er en af de største producenter af mejeriprodukter i Ukraine. De omsætter op mod 450 tons mælk om dagen og deres produktkatalog indeholder mere end 100 produkter.

Som et af de få mejerier i Ukraine opfylder Loostdorf de høje krav der stilles for at kunne eksportere til EU - og de leverer i dag produkter til mere end 25 lande verden over. 

Kvalitet i fokus 

Virksomhedens filosofi er "konsekvent at give forbrugerne højkvalitetsprodukter". Og filosofien er ikke bare ord - det er noget, de lever efter i hvert valg, de træffer. Fra råvarer af høj kvalitet til topmoderne produktionsfaciliteter.

"Når Loostdorf vælger en leverandør, arbejder vi kun med de førende inden for hvert segment af udstyr" siger Valeriy Meged, produktionsleder hos Loostdorf. 

Mejeriet har valgt Tetra Pak som leverandør af pakkeudstyr, Alfa Laval til teknologisk udstyr og Silhorko-Eurowater til vandbehandlingsudstyr. 


De fire Grundfos CRN-pumper, sikrer problemfri drift af vandforsyningen - og samtidig store energibesparelser sammenlignet med Loostdorfs tidligere løsning. 

 

Moderne vandbehandlingsløsning 

Loostdorf har eksisteret i mere end 25 år, men i 2021 indså de, at deres tidligere vandbehandlingsanlæg ikke længere var tilstrækkeligt til at undersøtte deres forretning. De havde brug for et moderne vandbehandlingsanlæg for at øge kapaciteten, forbedre vandkvaliteten, reducere behovet for kemikalier og øge vand- og energieffektiviteten. 

Silhorko-Eurowater er en virksomhed specialiseret i vandbehandlingsløsninger og interegreret tjenester, og Loostdorf var ikke et sekund i tvivl om at Silhorko-Eurowater var den rigtige leverandør: 

"Løsninger fra Silhorko-Eurowater fungerer med høj driftsikkerhed på mejerifabrikker rundt omkring i verden, og har anmeldelser i Ukraine fra BiAGR, PepsiCo (Wimm-Bill-Dunn), Danone, og RUD”.

Silhorko-Eurowaters egne specialister har designet og konstrueret det nye vandbehandlingsanlæg tilpasset Loostdorfs behov. Anlægget har en kapacitet på 85 m3/h og leverer drikkevand, procesvand, ingrediensvand, kølevand, spædevand til dampkedel samt vand til CIP. 

Løsningen blev installeret og sat i drift i januar 2022 og har nu været i drift i et år. På trods af et udfordrende 2022 med krig i Ukraine, mærker Loostdorf en tydelig forbedring i deres daglige arbejde. 

"Det nye vandbehandlingsanlæg giver os mulighed for at optimere vores vandforbrug uden at gå på kompromis med hverken stabil drift eller høj produktkvalitet" slutter Valeriy Meged. 

Alle rør er lavet i rustfrit stål og svejset på anlægget ved installation hos Loostdorf. Billedet viser også tre mekaniske posefiltre type EF55 fra SIlhorko-Eurowaters standardprogram. 

Omvendt osmoseanlæg (RO) tilbageholder mere end 98 % af saltene i vandet og fjerner pyrogene stoffer samt mikroorganismer - helt uden brug af kemikalier. 

Fakta


Om Loostdorf

  • 32,000 m² produktionsfaciliteter placeret i Ilintsy, Vinnitsa-regionen.

  • Den største producent af UHT-produkter (Ultra-high temperature processing) på det ukrainske marked.

  • Produkter inden for kategorierne: Mælk, mælk til børn, creme fraiche, fløde, smør, kefir, fermenteret mælk, drikkeyoghurt, madlavningsfløde, plantebasede drikkevare og tyk yoghurt.

Læs mere om Loostdorf
Loostdorf.com

Vandbehandlingsløsning hos Loostdorf

  • Grundfos CRN pumpestationer sikrer vandets vej fra Loostdorfs egen borring gennem de forskellige vandbehandlingstrin og videre til produktionen, hvor der er brug for vand af forskellige kvaliteter. Pumperne sørger også for et kredsløb med genbrugsvand, så mejeriet udnytter vandet og energien mest muligt. 

  • Styrring fra Siemens. 

  • Mekaniske posefiltre type EF5 fra Silhorko-Eurowater til fjernelse af uopløste urenheder fra vandet.

  • Omvendt osmoseanlæg type RO C3-36 fra Silhorko-Eurowater til rensning af kalcium, magnesium, nitrat, klorid og TDS (mineraler, salte og metaller opløst i en given mængde) fra vandet. 

  • Alle rør, instrumenter og fittings er lavet i AISI 316L rustfrit stål, i henhold til PID og opfylder fødevare- og drikkevarestandarderne. 

Se flere referencer inden for fødevareindustrien

Skal vi hjælpe dig med ren vandbehandling?

Vil du høre mere om vores løsninger og teknologier, så sidder vores team af specialister klar til at hjælpe på:

phone 87 93 83 00

mail info.dk@silhorko.dk

keyboard_arrow_up